Generelt

Da Danmark har består af en del øer, og Jylland er formet som det er, er vi med vores 7.300 km lange kyststrækning en af de lande i Europa med mest kyst. Da Danmark samtidig har nogle af de reneste kyster og der lige gyldigt hvor du befinder dig henne i landet altid er max 52 km til nærmeste kyst, er kysten for lystfiskere og sportsfiskere, et ret oplagt mål.

De danske kyster byder på et rigt og mangfoldigt liv. Langt overvejende del af de danske farvande producere store mængder af både planter og bunddyr. Derfor er vores lavvandede kystområder enorme spisekamre for fisk og fantastisk opvækststed for fiskeyngel. Langt størstedelen af de fiskearter der er interessante at fiske efter, kommer helt kystnært på et tidspunkt i deres livscyklus.

At fiske ved kysten i Danmark er som oftest en oplevelse med frisk luft og et fantastisk scenarie der udspiller sig foran en. Man kan ofte støde på andre kystfiskere, men grundet de enormt mange kilometer kyst, kan man også opsøge den ultimative ensomhed, hvor man kan fordybe sig i sine tanker og i jagten på havets beboer.

Som kystfisker har man ofte badekarret som det primære fiskeområde - og da mange fisk trækker helt tæt på land, kan man i perioder også støde på mange af de mest lukrative fiskearter - her er særligt havørreden på de fleste kystfiskers ønskeseddel.

Vader man lidt længere ud, eller kan give et godt drive med sin medbragte kæp, kan man herske de første 100 meter ud i vandet. Har man taget surfcasting-udstyret med, kan man med lidt god vilje bemægtige sig jagtområder der ligger 200 meter ude - og tag ikke fejl. Langt de fleste kystnære fisk er at finde på disse magiske meter...også selvom der er lidt skvulp i badekarret.

Så hvorfor har flyderingen sin berettigelse ved kysten?

Først og fremmest - er du fluefisker, er dit jagtområde alene i badekarret. Det er rigtig fint i de lidt kølige måneder, eller i den lune sommernat. Men vil du fluefiske med 5-6 meters vand under dig, er flyderingen uvurderlig.

Også pilkning af stegetorsk, eller fluefiskeri efter makrel er en mulighed, uden du behøver eje en båd.

Spinnefiskere kan komme længere ud, fiske på større dybder, og er du til at mede...forestil dig at ligge 200 meter fra kysten, medefiske på 20 meters vand, mens du vuggende nyder din medbragte kaffe. De fleste kystfiskere vil få et saligt smil på læberne.

Ofte når man tænker på kysten, ser man de danske strande, med småsten og tang for sig, men en del af vores kyststræk er faktisk utilgængelig, til lystfiskeres store ærgelse. Med leopardbund, tangskove og stenholdig bunde, ved kystfiskeren at det er ideelle betingelser for de fisk han vil er på udkig efter. Disse områder kan du tilgå og erobre med flyderingen.

Fisker man i de åbne saltvand fra sin flydering, skal man dog også være opmærksom på, at det er det farligste vand at fiske i, når det kommer til flyderingsfiskeri.

Man er nødt til at være ekstra påpasselig, og det anbefales at man har både nødraketter, mobiltelefon og kompas med sig. De manglende nødraketter har en enkelt dansk flyderingsfisker lært, efter et par timer i østersøen, og mobiltelefonen siger vist sig selv. Havgus kan komme ret hurtigt, og fisker du  i sensommernætterne kan et par skyer for månen gøre det umuligt at se land. Husk at check vejrudsigten, inde du tager ud - og har du en makker der vil sejle med dig, er det altså at foretrække...også for det sociale.