Fluefiskeri
At fluefiske.
For mange lystfiskere er fluestangen den direkte forbindelse til himmelen. Hvor andet fiskeri kan være hyggeligt eller spændende anses tiden med fiskernes drømmestok som hellig. Ofte er fluefiskere på jagt efter noget andet eller mere, end blot den næste fisk og fluefiskeri kan med al sin charme og finesse sammenlignes direkte de fineste toner fra ægte klassisk musik.
Tilsæt din nyerhvervede flydering, til din dyrt indkøbte Hardy fluestang, og du vil opleve hvordan det må være at danse ballet, i den tidsløse zone du svæver i - et sted mellem hav og horisont.
Med flyderingen kan du komme længere ud, dine kast behøver ikke være så lange, og du bevæger dig mere roligt i vandet, end hvis du havde dine waders på. Du kan tilmed fluefiske og nyde den medbragte øl samtidig!
Det betyder i praksis, at du kan opleve lumske ørred, svømme rundt under din flydering, og det betyder at du selv med korte elegante kast kan komme på talefod med havets ædelfisk.
Har du besluttet dig dig for denne kombination, og vil du lidt ud over badekarret, skal der oftest benyttes vådfluer og en synkende line, selvom en enlig tørflue på overfladen har stor sandsynlighed for at blive spottet af en havørred.
Det helt lette grej kan roligt findes frem og pudses af til den næste tur på flyderingen