Påklædning
Gennemgang af beklædning ved flyderingsfiskeri
Svømmefødder
Når der skal laves fremdrift i en flydering foregår det med fødderne og de påspændte finner.
Der findes 2 slags finner. Det ene par er beregnet til waders uden fast støvle. Man spænder med andre ord finnerne direkte på sine waders. Den anden slags er kæmpe finner, der spændes udenom de store faste waders støvler. At sejle uden de store støvler på er selvfølgelig nemmere, men afkølingen sker også hurtigere. Finnerne slider også hårdt i sokkerne, hvor den slidtage er markant mindre på et par tykke gummistøvler.
Waders
Der findes waders i forskellig materialer, men netop fordi man sidder med benene i vandet konstant, vil der sker en ret hurtig afkøling, hvis ikke man har flere lag varmeisolerende på. Derfor er neopren waders at foretrække, da neopren er temmelig isolerende. Et sæt neoprenwaders til kr 500 i Danmark er typisk 4 mm, men har man mulighed for at få en millimeter eller to på, er det altså at foretrække. I Sverige kan man finde 7mm neopren waders - det er altså værd at betale ekstra for, hvis man vil ud i de kolde måneder.
Benbeklædning
Et par fiberpelsbukser gør underværker, og kan trækkes uden på et par joggingbukser, særligt hvis vandet er under 10 grader, skal man til at tænke i flere lag. Et sæt svedtransporterende underhyler er nok heller ike den dårligste ide. Mængden af tøj afhænger også af ens fiskestil, pjasker man lidt rundt på det samme sted der brug for mere tøj, men ligger man nærmest og troller langs kysten, skal de allertykkeste fiberpelsbukser måske blive i bilen.
Overkrop
Igen skal der tænkes i flere lag - det skal dog huskes at det yderste lag skal være vandbestandigt. Du befinder dig midt ude på vandet, med albuerne tæt på vandoverfladen - sandsynligheden får at man får dyppet ærmene er relativ stor, og selv små bølger kan sprøjte. Sørg for at jakken kan lukke tæt ved håndled, og er der indbygget hætte, kan det være rart at benytte hætten mod kold vind i nakke. Har du købt en rigtig redningsvest eller svømmevest, er disse også fortrinlige til at isolere.
Andet
Handsker og hue er også obligatorisk, specielt når sommeren går lidt på held. Der kan findes fine neoprenhandsker, eller fingrehandsker, så man stadig kan håndtere en fluestang. Husk på at de garvede fiskere altid har noget på hovedet, udover det garvede vejrbidte look, yder hovedbeklædning også beskyttelse mod vildfarende fluer, og det varmetab der sker gennem hovedet. En god hue eller hat kan nemt ligge i flyderingens grejtasker og kan ændre hele varmebalancen. Husk på at op til 40% af kroppens varmetab sker gennem hovedet.
Flydedragt
En flydedragt er en letvægtsudgave af den såkaldte overlevelsesdragt, der er beregnet til erhvervsfiskere, der skal kunne overleve i vandet op til 24 timer. Flydedragten er enten en heldragt eller to-delt, og har indbyggede neoprenplader der sørger for opdrift. Flydedragter er vind og vejrbestandige. Det betyder de ikke er 100% vandtætte, men du vil være rigtig godt beskyttet og vand vil kun sive langsomt ind. Flydedragten er beregnet til at give dig overlevelsesmulighed et par timer i vandet. I og med du skal have et par store waders på, er heldragten ikke interessant når det kommer til flyderingsfiskeri, men jakken kan være et temmelig godt køb. En vigtig detalje er dog, at trods opdriften, anbefales det på det kraftigste stadig at have redningsvest på. Dels for at sikre man ikke laver den klassiske waders upside down, og dels fordi en redningsvest sørger for man ligger med hovedet over vandet i tilfælde af bevidstløshed. Da dragten kan være træg at bevæge sig i, anbefales det at prøve den inden man køber den.